Har du brug for rådgivning?
70 13 13 12

BOOK FTFa'S KONFERENCECENTER, UDSIGTEN, TIL DINE EVENTS

Vores moderne konferencecenter, Udsigten, ligger centralt på Islands Brygge i København.

Vil du booke konferencecenteret, så kontakt Organisationssekretariatet på:

  • mail: organisation@ftfa.dk eller
  • tlf.: 89 38 39 48

HER FINDER DU VORES PRISER

  • Morgenbrød inkl. the, kaffe, smør, ost, marmelade: 65 kr.
  • Formiddagsmøde kaffe med tilbehør (snacks og frugt): 65 kr.
  • Eftermiddagsmøde kaffe med tilbehør (kage og frugt): 65 kr.
  • Eftermiddagsmøde kaffe med tilbehør (snacks og frugt): 65 kr.
  • Sandwich: 60 kr.
  • Buffet: 130 kr.
  • Thekande 4 pers. pr. kande: 20 kr.
  • Kaffekande 4 pers. pr. kande: 30 kr.
  • Karaffel med postevand: 10 kr.
  • Sodavand 25 cl.: 10 kr.
  • Leje og support i konference lokalet: 500 kr.

REGLER OG VILKÅR FOR FTFa’s KONFERENCECENTER

Beliggenhed

Konferencecenteret ligger på FTFa’s regionskontor i København, Snorresgade 15, 7.sal, 2300 København S.

Bookingvilkår

Du skal senest booke konferencecenteret 14 dage før selve dagen, hvor du skal bruge det. Så kan vi nemlig planlægge bemanding. Når du har booket, kan du efterfølgende ændre i antal deltagere og lignende. Dog skal du booke til minimum 10 personer.

Afbestillingsregler/ændringer i din booking

Du afbestiller ved at kontakte Organisationssekretariatet senest fem dage før arrangementet bliver afholdt. Husk, at du også kan ændre i din booking op til fem dage før afholdelsen ved at ringe til Organisationssekretariatet på tlf. 89 38 39 48.

Ved sen afbestilling

Hvis du afbestiller senere end fem dage før afholdelsen, så opkræver vi 40% af arrangementets pris. Hvis du afbestiller senere end tre dage før afholdelsen, skal du betale hele arrangementets pris.

Skriv eller ring altid til os i Organisationssekretariatet, hvis du laver en sen afbestilling.

Tidlig ankomst / forberedelse

Ved morgenarrangementer er du som arrangør velkommen i huset allerede fra kl. 7. Du kan komme ind ved at bruge dørtelefonen ved hovedindgangen til at ringe op til 7. sal, og så vil en kollega åbne.

Vi kan desværre ikke hjælpe med at printe papirmateriale inden arrangementet starter.

Parkering

Der er betalingsparkering i Snorresgade.

Kontaktperson og spørgsmål på afviklingsdagen

Har du brug for at få fat i en medarbejder i FTFa på selve dagen, så er du velkommen til at ringe til os på 70 13 13 12 eller sende os en mail (intern-service@ftfa.dk). Din kontaktperson sidder nemlig i vores afdeling, Intern Service.

Rygeforhold

Alt rygning er forbudt på 7. etage. Det er muligt at ryge på gaden ved hovedindgangen.

Forplejning

Det er ikke tilladt at medbringe egne drikke- og/eller madvarer i konferencecenteret.

Lokalestørrelse

Der kan max være 90 personer i lokalet. Derudover har du mulighed for at leje hele 7. etage til workshop eller lignende. Hvis du vil booke hele etagen, så ring eller skriv til Organisationssekretariatet.

AV Udstyr

I konferencecenteret er der opsat to store 75” skærme parallelt på den ene væg, så alle kan se, hvad der bliver præsenteret. Du kan vælge kun at aktivere en af skærmene eller bruge dem begge. Der ligger to USB-dongles i lokalet, så du let kan skifte mellem forskellige computere, hvis fx flere personer skal præsentere. Derudover er der to typer mikrofoner til rådighed. Én hovedmikrofon, der kan sættes bag ørerne eller én almindelig håndholdt mikrofon. Højtalerne er sat i loftet på hele 7. sal. Dem kan du også tænde for efter behov.

Afregning

Efter arrangementet er afholdt, sender vi en opkrævning til den aftalte kontaktperson i foreningen.